Forfatter
Brian Jensen
Network specialist
Været i branchen siden 2003
Mobil: +45 28 86 98 05
E-Mail: bj@alcadon.dk
Connect på LinkedIn
Senest opdateret
Juli 2025
Hvordan vælger jeg den rigtige fiberblæsemaskine til opgaven?
Når du skal blæse fiber, er det afgørende at vælge den rette fiberblæsemaskine fra starten. Det sparer både arbejdstid, transport frem og tilbage efter udstyr og reducerer risikoen for at måtte afbryde en installation. Kort sagt handler det om en effektiv arbejdsdag!
Ofte udføres fiberblæsning i boligområder, teknikskabe, stikledninger, netstationer eller mellem brønde. Derfor handler det om at være velforberedt på variationen i rørdimensioner, fibertyper og den planlagte strækningslængde.
Den rigtige maskine vælges især ud fra:
✅ Blæserørets udvendige diameter
✅ Fiberens diameter
✅ Den forventede blæselængde
Kort sagt: Jo bedre du kender disse tre parametre på forhånd, desto nemmere bliver det at vælge en maskine der hverken er for stor eller for svag til opgaven.
1. Oversigt: Vælg den rette Jetting blæsemaskine til fiberopgaven
Maskine | Rør (udvendig diameter) | Fiberstørrelse | Typisk rækkevidde | Anvendelse / Note |
---|---|---|---|---|
TRIGGAIR | (3)-5-7-8 mm | 0,8–3,0 mm | 500 m | Kundestik |
V0 HD | 3–16 mm | 0,8–6,5 mm | 1500 m+ | Klassiske FTTH-distributioner |
V2 | 7–50 mm | 2,4–16 mm | 3000 m+ | Lange stræk, hovedkabler i boligområder |
V3 | 10–63 mm | 4–40 mm | 5000 m+ | Backbone / hovedkabel-strækninger, subducting |
2. Beskrivelse af de enkelte maskiner
TRIGGAIR
En håndholdt, luftpistol-lignende blæsemaskine til meget små stikledninger - fx FTTH fra fordelerskab til husstand. Kompakt, let og ideel når man skal ind i små rør på 3-8 mm.
Se udvalget af TriggAIR
V0 HD
En fleksibel og mobil maskine til FTTH-distribution - klarer både små stikledninger og længere gadeforløb op til 1500 m eller mere. Dækker mange standardrør op til 16 mm.
Se udvalget af V0 HD
V2
En kraftigere maskine til længere hovedstrækninger i boligområder eller mellem fordelerskabe. Kan tage større rør og fiberbundter, og klarer op til 3000 m+ under gode forhold.
Se udvalget af V2
V3
Den mest kraftfulde løsning til meget store hovedkabler, backbone-net og subducting. Klarer store rør op til 63 mm og fiberkabler op til 40 mm - ideel til netudbygning og lange stræk over 5 km.
Se udvalget af V3
3. Tjekliste: Det bør du altid spørge ind til før du pakker bilen
For at undgå fejldisponering og sikre en smidig opstart på blæsestedet, bør du spørge kunden eller projektlederen:
1. Hvilken størrelse har blæserøret (udvendig diameter)? Det afgør om maskinen fysisk passer til røret.
2. Hvad er fiberkablets diameter? For stor eller for lille fiber kan give udfordringer ved fejlagtigt maskinvalg.
3. Hvilken afstand skal der blæses? Kort drop? Mellemstation? Lang strækning? Det bestemmer kravene til maskinens rækkevidde og tryk.
Derudover er det vigtigt at du medbringer den rette størrelse ductclamp, cable guide og cable sealing, som passer til maskinen, fiberen og røret.
Derfor: En god planlægning med disse tre oplysninger i hånden sparer dig for unødvendig transport, tidsspilde og potentielle installationstab. Med det rette udstyr på bilen fra start er du klar til at løse opgaven effektivt og professionelt - og er hurtigt videre til den næste blæseopgave.
Har du brug for hjælp?
Skal vi hjælpe med at vælge den helt rette blæsemaskine til din fiberopgave?
Kontakt os, vi hjælper gerne med både rådgivning og udstyr.
Nyttige links:
Spændende case hvor Petri & Haugsted bruger Jetting V3: Læs Se video
Se Alcadons udvalg af fiberblæsemaskiner
Har du spørgsmål til artiklen?
Bliv ringet op
Udfyld formularen, så ringer vi dig op.
Ring til os
Send os en mail
Find din kontaktperson
Ønsker du direkte kontakt til din kontaktperson?